Læderbukser, og læder generelt

Slå et slag for .. at klæde sig pænt på når man skal ud i verden

Jeg bor i nærheden af Rosengårdcentret, så når jeg skal købe ind, shoppe eller træne, så er det i det center det hele foregår. Det er næsten en miniby i byen Odense, og der er hyggeligt.

Når jeg så er i centret, så kigger jeg på mennesker. Der er så mange i centret (især om lørdagen!), så der er nok at se på. Og vi kvinder kigger jo på hinanden. Der er ikke nogen som må se det, men vi kigger. Om det er i centret, på gaden eller andre steder, det er lige meget. Vi kigger på hinanden og ‘bedømmer’ hinanden ud fra vores udseende.

Og hvad har jeg så fundet ud af ved at se på alle disse kvinder? Udover at der er mange forskellige former, størrelse og tøjstile. Jow, jeg synes ikke der er nok der gør noget ud af sig selv når de skal et sted hen. Ja, der er mange der gør noget ud af sig selv når de er handlende, men jeg tror mest det hænger sammen med at de enten er på vej til eller fra job.
Og den manglende gøren-ud-af-sig-selv synes jeg er rigtig ærgelig at vi danske kvinder ikke gør mere ud af. Og at alt skal være sort og man skal ligne hinanden rent farve- og tøjmæssigt, synes jeg ikke hjælper på det.
Indrømmet, jeg er selv dårlig til at gøre noget ud af mig selv. Især nu hvor jeg har fri og jeg kun skal ud at handle og til træning en gang imellem. Men jeg skal selv blive meget bedre til at gøre lidt ud af mig selv når jeg skal et sted hen. Jeg synes allerede jeg prøver, ved at klæde mig ordentligt på når jeg skal til træning, og ikke bare tage træningsbukser på. Og det gør noget for min selvtillid.

Der vil altid være dage hvor der ikke er overskud til at gøre noget ud af sig selv, og hvor det at tage tøj på kan virke ligegyldigt. Det er der intet at sige til, og en gang imellem skal man også bare have det på man føler sig afslappet i. Men prøv engang imellem (måske endda på en grå dag, både hvad angår humøret, men også vejret) at tage noget lækkert tøj på. Selv vil jeg begynde at gå med min grønne kjole med bar ryg, glimmer og similisten på skuldrene til hverdag (jeg dækker ryggen med en top eller cardigan, ellers bliver det for udofordrende for mig), hvilket jeg synes er en rigtig god start!

Morale: Klæd dig pænt på. Det styrker din selvtillid, og andre vender deres hoveder og beundrer dig fordi du har gjort noget ud af dig selv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læderbukser, og læder generelt