imageJeg har lige klikket denne bog hjem. Det har jeg gjort, da jeg skal til Paris i påsken med min kæreste. Derudover er jeg fascineret af den franske minimalitet og elegance. Jeg har ikke helt selv set den endnu (da jeg var i Frankrig i sommers lagde jeg ikke så meget mærke til tøjet, mere til vejret, maden og stemningen). Jeg glæder mig, og jeg er begyndt at læse “Turen går til Paris” fra Politikens forlag, og for hver side jeg læer glæder jeg mig endnu mere!

MEN… Jeg kan jo godt lide tøj, mode og alt der dertil hører, og Paris må siges at være et modemekka. Jeg har planer om at skulle forbi den store shoppinggade i Paris, og forbi den gade hvor Coco Chanel har levet. Jeg spørger nu ud i blogland, hvad der ellers er at se hvis man er modeinteresseret? Jeg søger både butikker og gader, men også i høj grad markeder (gerne med et madmarked i nærheden. Så er det lettere at lokke min kæreste med, og mit madhjerte kan også blive luftet).
Kom meget gerne med gode råd (både modemæssige og helt andre mustsees) hvis du har været i Paris. Jeg vil blive uendelig glad for din erfaring!